Quality Assurance Studies

Case 11: Kvalitetssikringsprojekt

Case 11: Kvalitetssikringsprojekt Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker henvendte sig til Vejledningsfunktionen med et spørgsmål om, hvordan et kvalitetssikringsprojekt defineres. Kvalitetssikringsprojekter skal ikke anmeldes til komitésystemet. Det er hospitalsledelsen der hvor du arbejder, der godkender kvalitetsprojekter. Kvalitetsprojekter skal heller ikke anmeldes til der etiske komitésystem, og skal der søges om videregivelse af patientjournaloplysninger skal der rettes henvendelse til ledelsen på det behandlingssted der er i besiddelse af oplysningerne, i stedet for Regionsrådet. Kendetegnende ved kvalitetssikringsprojekter er, at man ikke forsøger at skabe ny værdifuld viden, men at man derimod undersøger sig selv eller sit produkt. Overordnet kan man kigge på fire parametre og vurdere disse for at afgøre, om ens projekt er et kvalitetssikringsprojekt: Formål med projektet: Formålet er oftest at sikre eller udvikle kvalitet i udredning, behandling, arbejdsmetode mv. lokalt. Formålet er oftest driftsnært, f.eks. undersøge opnåede behandlingsresultater for en given patientgruppe. Metode: Kvalitetssikringsprojekter er oftest uden en specifik hypotese og kan være afdækkende/eksplorative. Målgruppe for resultater: Målgruppen er typisk den lokale afdelingsledelse eller medarbejdere. Formidling kan være en intern rapport eller en publikation i et kvalitetstidsskrift. Økonomi: Kvalitetssikringsprojekter er oftest internt finansieret af egen organisation De fire ovenstående parametre er vejledende, og hver af de fem regioner har deres egne definitioner på et kvalitetssikringsprojekt. Hvis du er i tvivl om hvorvidt dit projekt er kvalitet eller forskning anbefaler vi derfor, at du tager kontakt til juristerne i din region. I denne case hjalp vi forskeren med information omkring forskellene på et kvalitetssikringsprojekt og et forskningsprojekt og videresendte kontaktoplysninger til juristerne i den region, forskeren havde sit virke. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis, og at vi hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00

Read more »
Danish Clinical Quality Program Data

Case 10: Ansøgning om adgang til data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram

Case 10: Ansøgning om adgang til data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i #Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker kontaktede Vejledningsfunktionen, fordi forskeren behøvede data om sjældne sygdomme i den danske befolkning til brug i sit forskningsprojekt. Forskeren havde desuden brug for at finde ud af hvem, der kunne kontaktes ift. mere information og adgang til data. Oplysninger om patienters sygdom og forløb i sundhedsvæsenet er samlet i databaser hos @Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). RKKP er med til at belyse sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter. RKKP understøtter omkring 85 kliniske kvalitetsdatabaser, der er inddelt i hovedområderne: ”Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområde” ”Cancer og Cancerscreening” ”Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme”. Ud over kvalitetsunderstøttelse stiller RKKP data til rådighed for relevante, lovlige forskningsprojekter indenfor sundhedsområdet. Læs mere om retningslinjer for dataadgang hos RKKP her: https://www.rkkp.dk/siteassets/forskning/retningslinjer_forskning_version6_1.pdf Se mere forskning i samarbejde med RKKP her: Data til forskning – RKKP Se en oversigt over databaserne hos RKKP her: https://www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/ I denne case hjælp vi forskeren med at finde den database, forskeren skulle bruge data fra. Vi informerede desuden forskeren om RKKPs retningslinjer for dataadgang og henviste ham til den ansvarlige kontaktperson hos RKKP. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00

Read more »
Regional Databases and BI-offices

Case 9: Regionale databaser og BI-kontorer

Case 9: Regionale databaser og BI-kontorer Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker kontaktede Vejledningsfunktionen, fordi forskeren skulle bruge en række CPR-numre til udsendelse af spørgeskemaer. Forskeren ville gerne vide, hvor disse CPR-numre kunne findes henne på regionalt niveau. Det er muligt via regionernes business intelligence (BI)-kontorer at få lister med CPR-numre til udsendelse af spørgeskema. BI-kontorerne leverer data fra sygehusenes it-systemer til forskere, klinikere, hospitalsledelse, regionernes direktioner samt pressefolk og politikere. Dataprodukterne bliver således brugt til at understøtte bl.a. klinikken i patientbehandlingen og ledelse i at træffe velinformerede og bedre beslutninger. Udover diverse kvalitetsrapporter kan BI-kontorerne også hjælpe med dataudtræk til forskere, herunder altså også en liste med CPR-numre til udsendelse af spørgeskema. Læs mere om BI og Analyse fra Region Nordjylland her: BI og Analyse (rn.dk) Læs mere om Business Intelligence i Region Midtjylland her: https://www.rm.dk/om-os/organisation/it/business-intelligence/ (Link virker ikke mere) Læs mere om Dataenheden i Center for Økonomi, der dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland: Center for Økonomi (regionh.dk) Læs mere om Dokumentation og Ledelsesinformation i Region Syddanmark her: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/organisation/omrader-og-stabe/afdelinger-og-omrader-i-den-centrale-administration/dokumentation-og-ledelsesinformation I denne case hjalp vi forskeren med kontaktoplysninger og information om BI-kontoret i den region, hvor forskeren havde sit virke. Se links til alle regionernes BI-kontorer i bunden af opslaget. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere #vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 (9.00 – 15.00 i uge 32-34)* Fredag kl. 9.00-15.00  (9.00 – 14.00 i uge 32-34)*

Read more »