Video om registerdata på Vejledningsfunktionens hjemmeside
Vejledningsfunktionen tilbyder first-level vejledning om de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata.
Som en del af vores services har vi i løbet af foråret 2023 afholdt webinarer omkring forskellige datakilder og krav og processer man som forsker kan møde, når man ansøger forskellige typer data.
Grundet stor efterspørgsel har vi inden sommerferien lavet videoer af vores webinarer, som løbende vil blive lanceret på Vejledningsfunktionens hjemmeside.
På Vejledningsfunktionens hjemmeside ligger allerede følgende videoer:
- Kliniske kvalitetsdatabaser
- Kliniske forsøg
- Patientjournaldata
Den nyeste tilføjelse er video om registerdata, hvor vi blandt andet fortæller om, hvordan man arbejder med registerdata, hvilke godkendelser det kræver, samt hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med registerdata.
I kan finde videoerne her på vores hjemmeside: Videoer af webinarer | Vejledningsfunktionen
Vi håber, at dette initiativ kan bidrage med viden, som kan forenkle adgangen til sundhedsdata.
Husk, at Vejledningsfunktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske og at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på tlf. 2494 7969