Vejledningsfunktionen holder webinarer igen
Vejledningsfunktionen har i løbet af 2022 afholdt en række onlinesessioner om de forskellige krav og processer man som forsker kan møde, når man ansøger forskellige typer data. Vi har været meget glade for det høje deltagerantal og den feedback vi har modtaget efter webinarerne, og kan med glæde fortælle at vi igen afholder onlinesessioner i foråret 2023.
Sessionerne vil bestå af en kort introduktion til Vejledningsfunktionen, et oplæg om dagens emne og en spørgerunde, hvor du har mulighed for at stille generelle spørgsmål om emnet til Vejledningsfunktionens medarbejdere.
Sessionerne er sat til at vare 30 minutter, og henvender sig til forskere og andre interesserede, der arbejder med first-level vejledning om krav og processer omkring adgang til sundhedsdata. Sessionerne kommer til at omhandle registerdata, data fra patientjournaler, data fra kliniske kvalitetsdatabaser, materiale fra biobanker og kliniske forsøg. Sessionerne vil blive afholdt på dansk med start 3. marts 2023.
Se emner, datoer og tilgå tilmeldingslinks her: Webinars | Vejledningsfunktionen
Eller tilmeld dig direkte på nedenstående links:
Webinar fredag d. 3/3, kl. 13.00-13.30:
Tilmelding til webinar om Registerdata
Webinar fredag d. 17/3, kl. 13.00-13.30:
Tilmelding til webinar om Patientjournaloplysninger
Webinar fredag d. 31/3, kl. 13.00-13.30:
Tilmelding til webinar om Kliniske kvalitetsdatabaser
Webinar fredag d. 21/4, kl. 13.00-13.30:
Tilmelding til webinar om Biobanker
Webinar fredag d. 12/5, kl. 13.00-13.30:
Tilmelding til webinar om Kliniske forsøg
Husk, at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på 2494 7969
Mandag til torsdag kl. 10.00-14.00
Fredag kl. 10.00-13.00
Vejledningsfunktionen tilbyder overordnet vejledning til de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata. Funktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske. Vejledningsfunktionen er en del af Én Indgang til Sundhedsdata, der er Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Danske Regioners nye sundhedsdataservice.
Vi ser frem til at møde Jer.
Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969