Case 9: Regionale databaser og BI-kontorer

august 9, 2022

Case 9: Regionale databaser og BI-kontorer Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker kontaktede Vejledningsfunktionen, fordi forskeren skulle bruge en række CPR-numre til udsendelse af spørgeskemaer. Forskeren ville gerne vide, hvor disse CPR-numre kunne findes henne på regionalt niveau. Det er muligt via regionernes business intelligence (BI)-kontorer at få lister med CPR-numre til udsendelse af spørgeskema. BI-kontorerne leverer data fra sygehusenes it-systemer til forskere, klinikere, hospitalsledelse, regionernes direktioner samt pressefolk og politikere. Dataprodukterne bliver således brugt til at understøtte bl.a. klinikken i patientbehandlingen og ledelse i at træffe velinformerede og bedre beslutninger. Udover diverse kvalitetsrapporter kan BI-kontorerne også hjælpe med dataudtræk til forskere, herunder altså også en liste med CPR-numre til udsendelse af spørgeskema. Læs mere om BI og Analyse fra Region Nordjylland her: BI og Analyse (rn.dk) Læs mere om Business Intelligence i Region Midtjylland her: https://www.rm.dk/om-os/organisation/it/business-intelligence/ (Link virker ikke mere) Læs mere om Dataenheden i Center for Økonomi, der dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland: Center for Økonomi (regionh.dk) Læs mere om Dokumentation og Ledelsesinformation i Region Syddanmark her: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/organisation/omrader-og-stabe/afdelinger-og-omrader-i-den-centrale-administration/dokumentation-og-ledelsesinformation I denne case hjalp vi forskeren med kontaktoplysninger og information om BI-kontoret i den region, hvor forskeren havde sit virke. Se links til alle regionernes BI-kontorer i bunden af opslaget. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere #vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 (9.00 – 15.00 i uge 32-34)* Fredag kl. 9.00-15.00 (9.00 – 14.00 i uge 32-34)*

Case 8: LPR2 til LPR3

juni 21, 2022

Case 8: LPR2 til LPR3 Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker kontaktede Vejledningsfunktionen for at få mere information om Landspatientregisterets modernisering til LPR3 og de forskelle, der er mellem den tidligere brugte LPR2 og den nye version af registeret. Sundhedsdatastyrelsen påbegyndte i 2019 revisionen af Landspatientregisteret (LPR) fra LPR2 til LPR3. Med LPR3 er LPR blevet en ”ægte” kontaktmodel, idet enhver kontakt mellem patient og sundhedsvæsen skal indberettes som en selvstændig kontakt og med en selvstændig aktionsdiagnose i LPR3. Hermed adskiller LPR3 sig fra LPR2, hvor alle ambulante besøg i et ambulant forløb blev indberettet som én samlet ambulant kontakt og med én fælles aktionsdiagnose. Det giver en mere retvisende datamæssig understøttelse af den kliniske praksis på sygehusene, gør det muligt at adskille parallelle behandlingsforløb og forbedre monitoreringen af pakkeforløb og nationale kliniske retningslinjer. Private sygehuse og klinikker indberetter nu i samme format og med samme krav til indhold som det offentlige sygehusvæsen. Som bruger skal man være opmærksom på, at data i februar 2019 vil være en blanding af gammel og ny indberetning, at der er et databrud på grund af ændringen i indberetningsstruktur, og at datastrukturen fra og med 2019 er anderledes. Der kan læses mere om databrud og datakvalitet i overgangen fra LPR2 til LPR3 hos Sundhedsdatastyrelsen: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/sygdomme-laegemidler-og-behandlinger/landspatientregisteret/landspatientregisteret-moderniseres. I denne case hjælp vi forskeren med information om skiftet fra LPR2 til LPR3 og fremsendte datakvalitetsrapporterne fra Sundhedsdatastyrelsen, hvor forskeren desuden kunne læse mere om forskellene på LRP2 og LRP3. Tag kontakt til os, hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis, og at vi – som denne og de tidligere vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00

Case 7: Kommunale sundhedsdata

juni 9, 2022

Case 7: Kommunale sundhedsdata Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker kontaktede Vejledningsfunktionen for at få information om reglerne for ansøgning om kommunernes sundhedsdata, herunder særlig data om hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og plejehjemsbeboere. Det sundhedsdata, som forskeren efterspurgte, hører under kommunale sundhedsindikatorer og patientjournaloplysninger. En forsker kan søge om adgang til data til brug i et konkret forskningsprojekt. Indtil sommeren 2020 skulle forskerne ansøge om adgang hos Styrelsen for Patientsikkerhed, men i dag skal forskeren søge om adgang hos det Regionsråd, forskeren har sit virke i. Dette gælder for både nye ansøgninger og eventuelle tillægsansøgninger – f.eks. hvis forskeren vil ændre tidsperioden el. anmode om yderligere oplysninger. Regionsrådene har som tommelfingerregel en sagsbehandlingstid på 35 kalenderdage, og det er derfor vigtigt, at forskeren undgår mangler i sin ansøgning, da dette vil medføre unødvendig forlængelse af sagsbehandlingstiden. Der er dog visse situationer, hvor forskningsprojektet ikke skal søge om godkendelse ved Regionsrådene: Hvis patienterne har givet skriftligt samtykke til videregivelse af patientjournaloplysningerne til det konkrete forskningsprojekt. Hvis videregivelse af oplysninger sker fra godkendte databaser, eks. en klinisk kvalitetsdatabase. Forskerens ansøgning om videregivelse skal her sendes til databasens administrator. Hvis Videnskabsetisk Komité (VEK) har givet tilladelse til det konkrete projekt, og denne tilladelse omfatter videregivelse af oplysninger fra patientjournaler. Man skal som forsker være opmærksom på, at Regionsrådet eller VEK kun udsteder selve godkendelsen. Det er forskerens eget ansvar at aftale de praktiske detaljer omkring videregivelse af data med de pågældende afdelinger. Læs mere om patientjournaloplysninger fra Region Midtjylland her: Anvendelse af journaloplysninger/oplysninger fra patientbehandling til brug i forskningsprojekt – Sundhed Fagperson (rm.dk) Læs mere om patientjournaloplysninger fra Region Nordjylland her: Videregivelse af patientjournaloplysninger til forskning, statistik og planlægning Læs mere om patientjournaloplysninger fra Region Syddanmark her: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/forskning/patientjournaloplysninger-til-forskning-statistik-eller-planlaegning Læs mere om patientjournaloplysninger fra Region Sjælland her: Journaloplysninger til brug i forskning – Region Sjælland – Vi er til for dig (regionsjaelland.dk) Læs mere om patientjournaloplysninger fra Region Hovedstaden her: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Forskning-og-innovation/jura-og-data/Forskning-i-helbredsoplysninger-registerforskning/Sider/Forskning-i-helbredsoplysninger.aspx (Udgået link) I denne case hjælp vi forskeren med at få et overordnet overblik over reglerne for ansøgning om dataadgang hos Regionsrådene og videresendte uddybende informationer omkring ansøgningsprocessen hos den region, forskeren havde sit virke i. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00

Case 6: FAIR-principperne og forskningsdata

maj 31, 2022

Case 6: FAIR-Principperne og forskningsdata Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker henvendte sig til Vejledningsfunktionen for at høre om der fandtes materiale, der kunne forklare FAIR-principperne. FAIR-principperne har til formål at fungere som guideline for at øge tilgængelighed og genanvendelighed af data og metadata. FAIR-principperne opdeles i fire kategorier: Findability: Principper, der skal opfyldes for at sikre datas søgbarhed. Data skal have beskrivende metadata, da metadata er essentielt for at kunne finde datasæt, inkl. tilhørende information Accessibility: Principper, der skal opfyldes for at sikre datas tilgængelighed. Eftersom data skal kunne læses af både mennesker og maskiner, skal data og metadata tilrettelægges på en måde, der gør det enkelt at få fat i (meta)dataet, inkl. tilhørende information. Interoperability: Principper, der skal opfyldes for, at data kan integreres med andet data, altså interoperabiliten. Principperne sikrer desuden, at data kan interagere med applikationer eller værktøjer til analyse, opbevaring og bearbejdelse. Derfor skal metadata og datas variabler være beskrevet i henhold til internationale standarder, terminologier og klassifikationer, således at data kan anvendes sammen med andre datakilder. Reuse: Principper, der skal opfyldes for at sikre genanvendeligheden. Denne sikres gennem velbeskrevet metadata og data, der kan repliceres og kombineres i andre sammenhænge. Metadata kan bl.a. beskrive vilkårene for genbrug af datasættet, hvordan datasættet er bearbejdet og datakvaliteten. FAIR-principperne er hensigtsmæssige at bruge for at understøtte forvaltning af data og metadata, men også for at støtte op om processer omkring deling og genanvendelse af sundhedsdata. Læs mere om FAIR-principperne fra projektet ”FAIR på tværs”: https://forskningsdata.dk/fairytale/about/ Læs mere om FAIR-principperne og de værktøjer, der er udarbejdet for at forbedre implementeringen af principperne: https://www.deic.dk/da/data-management/vejledninger-og-guides/introduktion-til-fair I denne case hjalp vi forskeren med at få et dybere indblik i FAIR-principperne og fremsendte desuden materiale, der forklarede og uddybede FAIR-principperne. Tag kontakt til os, hvis du har brug for first-level vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere #vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Skriv til os her på LinkedIn, send en mail på info@vejledningsfunktionen.dk eller ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00

Case 5: Henvendelse fra udenlandsk forsker

maj 10, 2022

Case 5: Henvendelse fra udlandet Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En udenlandsk forsker henvendte sig til Vejledningsfunktionen, fordi forskeren var i tvivl om de danske regler ift. brug af samtykkeerklæring i et non-interventionsprojekt. Projektet skulle undersøge outcome over 12 måneder for patienter, der behandles med et bestemt medicinsk udstyr under operation. Det planlagte projekt var prospektivt, og det planlægges at indsamle informationer om outcome og hændelser inden for 12 måneder efter behandling samt baseline-data på deltagerne. Forskeren ønskede at bruge data, der prospektivt indsamles hos patienten i forbindelse med behandlingen. For at det er muligt skal der indhentes et selvstændigt samtykke, da data indsamlet i forbindelse med behandling ikke må anvendes til forskning uden samtykke fra patienten. Forskeren skal derfor udforme en skriftlig samtykkeerklæring, da det skal dokumenteres, hvornår samtykke blev givet samt på hvilket grundlag. Signaturen kan være enten digital eller som en fysisk kopi, men alle samtykkeerklæringer skal være daterede. Læs mere om reglerne for samtykke hos Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/Media/0/C/Samtykke%20(3).pdf Læs mere om reglerne for anmeldelse til National Videnskabsetisk Komite: https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde I denne case hjalp vi forskeren med at forstå de danske regler for samtykkeerklæringer og anmeldelsesreglerne til National Videnskabsetisk Komite samt hvilke regler, der var gældende for den udenlandske forskers projekt. Tag kontakt til os, hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser inden for 2-4 hverdage. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere vejledningscases viser – hjælper forskere i både det private og det offentlige regi, danske såvel som udenlandske. Ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00 Eller send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk

Case 4: Henvendelse fra privat forsker

april 21, 2022

Case 4: Henvendelse fra en privat forsker Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser, vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. En forsker fra et privat dansk firma ringede til Vejledningsfunktionen for at få hjælp til at lokalisere laboratoriedata. Forskeren var i tvivl om, hvor data fandtes og hvilke tilladelser, der var påkrævet. Der gælder særlige vilkår hos dataleverandører med laboratoriedata, men der er er ingen krav i loven om, hvem der kan forske i dansk sundhedsdata. Adgang til data via Danmarks Statistik: Private firmaer kan ansøge om autorisation, hvis deres forskningsmiljø falder ind under en af kategorierne: A) Interesseorganisationer B) Konsulentfirmaer – de kan dog ikke få adgang til virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan give dispensation for adgang til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, forudsat at det sker under myndighedens eller organisationens dataansvar. C) Andre virksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til virksomhedsdata. Private miljøer skal mindst være et år gamle, før de kan autoriseres. Adgang til data via Sundhedsdatastyrelsen: Forskere i både den private og offentlige sektor private kan der ansøges om adgang via Forskerservice. Adgang til data fra Regionernes Bio- og Genombanker (RBGB): Adgang til laboratoriedata fra RGBG afhænger af, hvilke data det private firma har brug for. Hvis firmaet skal bruge CPR-nummer, diagnose eller lign., skal der samarbejdes med en offentligt ansat i sundhedsvæsnet for at få adgang. Hvis firmaet ikke skal bruge data om prøverne, men f.eks. har brug for prøver til kvalitetsanalyser, behøves ingen ekstern samarbejdspartner. Der findes også laboratoriedata i patientjournalerne, hvor der skal anmodes om dataudtræk fra de enkelte regioner. Som udgangspunkt kan private forskere ikke få adgang til patientjournalerne uden et samarbejde med en offentligt ansat forsker. Læs mere om SDS’ autorisationsansøgning her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/ansog-om-autorisation Læs mere om adgang til data hos DST her: https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dataadgang Læs mere om RBGB og deres forskning her: https://www.regioner.dk/rbgb/forskning-udvikling I denne case hjalp vi forskeren fra det private firma med at lokalisere det specifikke laboratoriedata, forskeren havde brug for, ligesom vi gjorde forskeren bekendt med de særlige vilkår, der er hos de forskellige dataleverandører, når man som privat forsker gerne vil undersøge laboratoriedata. Tag kontakt til os, hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Husk, at vores hjælp er helt gratis og at vi – som denne og de tidligere cases viser – både hjælper forskere i privat og offentligt regi. Ring til os på tlf. 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00 Eller send os en mail på info@vejledningsfunktionen.dk

Case 3: Ansøgning om adresseudtræk

april 6, 2022

Case 3: Ansøgning om adresseudtræk “Hvilke godkendelser skal der til for at få et udtræk med kontaktoplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen med henblik på at rekruttere deltagere til en kohorte?” Sådan lød spørgsmålet fra en forsker, der henvendte sig til Vejledningsfunktionen. Skal der i projektet udelukkende udsendes spørgeskemaer, er det ikke nødvendigt at indhente forudgående godkendelse fra National Videnskabsetisk Komité, da spørgeskemaundersøgelser er undtaget fra anmeldelsespligten. I dette tilfælde kan projektet gå direkte til ansøgning om dataudtræk hos Sundhedsdatastyrelsen, efter projektet er godkendt hos den dataansvarlige institution og optaget på den regionale fortegnelse. Skal der i projektet indsamles fx biologisk materiale eller sensitiv bioinformatisk data, skal projektet anmeldes til National Videnskabsetisk Komité, og godkendelsen herfra skal medsendes i den udtræksansøgning, der sendes til Sundhedsdatastyrelsen. Godkendelsen fra den dataansvarlige institution, efter projektet optages på den regionale fortegnelse, skal også medsendes. Både National Videnskabsetisk Komité og Sundhedsdatastyrelsen stiller krav til det informations- og rekrutteringsmateriale, der skal udsendes, og materialet skal derfor indgå i ansøgningerne. Det er forskerens ansvar at sikre, at den information deltagerne modtager hverken er stødende eller misvisende, samt, at der informeres tilstrækkeligt om projektet. I denne case hjalp vi forskeren med at få overblik over hvilke godkendelser, der skulle indhentes i det planlagte projekt, og vi henviste til materiale til udarbejdelse af god deltagerinformation. Se nedenstående links for mere information om ansøgning om adresseudtræk hos Sundhedsdatastyrelsen, anmeldelsespligten og deltagerinformation. Ansøgning om adresseudtræk hos Sundhedsdatastyrelsen: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/ansog-om-data/adresseudtrek Hvilke projekter skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité: https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde Dokumentkrav for ansøgninger til National Videnskabsetisk Komité: https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-dokumenter-skal-jeg-indsende Forskertjeklister og hjælpedokumenter fra National Videnskabsetisk Komité: https://www.nvk.dk/forsker/forskertjeklister Tag kontakt til os, hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Husk, at vores hjælp er helt gratis. Vejledningsfunktionen tilbyder first-level support til danske og udenlandske forskere, der har brug for hjælp til krav og processer omkring forskningsprojekter.Ring til os på tlf.: 2494 7969Mandag til torsdag kl. 9:00-16:00Fredag kl. 9:00-15:00

Case 2: Data fra Patientjournalerne

marts 16, 2022

Case 2: Data fra patientjournaler En forsker ønskede adgang til data fra patientjournalsystemer. Der var dog tvivl om, hvilke godkendelser der skulle indhentes og om projektet skulle anmeldes til Datatilsynet, og derfor henvendte forskeren sig til Vejledningsfunktionen. I det pågældende projekt var det planlagt at indhente data fra patientjournaler omkring synsstyrke, og supplere med dataudtræk fra bl.a. Landspatientregistret hos Sundhedsdatastyrelsen. Der var ingen planer om at indhente billeddiagnostisk data eller indsamle biologisk materiale. Da der i projektet hverken skulle anvendes sensitive bioinformatiske data, fx genomiske eller billeddiagnostiske data, eller indsamles biologisk materiale, vil projektet ikke skulle anmeldes til det videnskabsetiske komitesystem, jf. Komitélovens §14 stk. 2. Derimod var det planlagt at bruge data fra patientjournaler i projektet, hvilket kræver forudgående tilladelse. Denne tilladelse blev tidligere givet af Styrelsen for Patientsikkerhed, men siden 1. juni 2020 har tilladelsen skulle indhentes hos Regionsrådet i den region, hvor man som forsker har sit virke. Forskningsprojekter skal som udgangspunkt ikke længere søge tilladelse til videregivelse af personoplysninger hos Datatilsynet, medmindre videregivelsen sker under specifikke omstændigheder. Dog er det et krav, at forskningsprojektet optages på forskningsfortegnelsen i den region, hvor forskningen udføres. I denne case hjalp vi forskeren med at få overblik over hvilke godkendelser, der skulle indhentes i det planlagte projekt og vi henviste til regionens forskningsfortegnelse. Herudover fik forskeren skitseret processen for dataadgang og vi oplyste om sagsbehandlingstider hos dataleverandører. Læs om, hvilke projekter der skal anmeldes til den Nationale Videnskabsetiske Komité: https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde Læs om videregivelse af patientjournaloplysninger i din region: Patientjournaloplysninger til forskning | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk) Læs om videregivelse af personoplysninger i forskningsprojekter hos Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/skoler-og-dagsinstitutioner/generelt-om-forskning-og-statistik Tag kontakt til os hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Husk, at vores hjælp er helt gratis. Vejledningsfunktionen tilbyder first-level support til danske og udenlandske forskere, der har brug for hjælp til krav og processer omkring forskningsprojekter.Ring til os på tlf.: 2494 7969Mandag til torsdag kl. 9:00-16:00Fredag kl. 9:00-15:00

Case 1: Laboratoriedata

marts 11, 2022

Case 1: Laboratoriedata Cases er eksempler på de spørgsmål og henvendelser vi modtager i Vejledningsfunktionen, som vi gerne vil dele til inspiration for andre. Hvor findes laboratoriedata? Og hvordan får man adgang? En forsker ønskede, at koble tidligere indsamlet data med data fra biokemiske analyser. Men hvor skulle det laboratoriedata findes, og hvordan fik man adgang? Én mulighed er at indhente data gennem patientjournalerne. Tilladelse til, at bruge patientjournaloplysninger i forskningsprojekter skal i de fleste tilfælde søges hos Regionsrådet i den region, man er tilknyttet, hvis der ikke er indhentet forudgående samtykke hos patienten. Men hvad hvis studiepopulationen er så stor, at det er for ressourcekrævende? Her kan en mulighed være, at indhente data gennem de danske sundhedsregistre. Data fra klinisk biokemiske og klinisk immunologiske laboratorier kan findes i Laboratoriedatabasen hos Sundhedsdatastyrelsen. Laboratoriedatabasen indeholder analysesvar fra landets store klinisk biokemiske og klinisk immunologiske laboratorier, og relevant data stilles gennem Laboratoriedatabasens Forskertabel til rådighed for forskningsbrug. Dog skal man som forsker være opmærksom på, at perioden, der dækkes af Forskertabellen, varierer fra region til region. Læs mere om Laboratoriedatabasen her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/doedsaarsager-og-biologisk-materiale/laboratoriedatabasen I denne case hjalp vi forskeren med, at få direkte kontakt til de kontorer i regionerne der varetager udleveringen af data efter Regionsrådet har godkendt ansøgningen om brug af patientjournaloplysninger i forskning. Herudover fik vi skitseret processen for dataadgang og påpeget opmærksomhedspunkter til overvejelse. Tag kontakt til os hvis du har brug for vejledning i dit forskningsprojekt. Husk, at vores hjælp er helt gratis. Vejledningsfunktionen tilbyder first-level support til danske og udenlandske forskere, der har brug for hjælp til krav og processer omkring forskningsprojekter. Ring til os på tlf.: 2494 7969 Mandag til torsdag kl. 9:00-16:00 Fredag kl. 9:00-15:00

Åbningstider