Guides til dataadgang og godkendelser –
Nye dataleverandører på Vejledningsfunktionens hjemmeside


I maj måned lancerede Vejledningsfunktionen et nyt tiltag på hjemmesiden, Guide til dataadgang og godkendelser, med det formål, at skabe et overblik over de krav og procestrin der er i forbindelse med ansøgning om sundhedsdata og godkendelser og dermed hjælpe forskere, klinikere og andre interessenter med at få adgang til sundhedsdata eller opnå godkendelser.

Siden da har vi modtaget flere guides om adgangsprocesser fra forskellige dataleverandører og hjemmesiden indeholder nu guides til følgende dataleverandører:

  • Regionernes Bio- og Genombank
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Rigsarkivet
  • Sundhedsdatastyrelsen.

Vores guides kan findes på efterfølgende link: Guide til dataadgang og godkendelser | Vejledningsfunktionen

Guides til dataadgang og godkendelser bliver løbende opdateret med nye instanser, efterhånden som vi modtager tilbagemeldinger fra dem, vi har været i kontakt med. Er du ikke blevet kontaktet af Vejledningsfunktionen, men tænker at din instans vil passe ind på hjemmesiden, så kontakt endelig Vejledningsfunktionen på info@vejledningsfunktionen.dk.

Vi håber, at dette initiativ kan hjælpe med at skabe et samlet overblik over de forskellige ansøgningsprocesser og dermed bidrage til at forenkle adgangen til sundhedsdata.

Vejledningsfunktionen vil endnu en gerne sige tak, til alle de forskellige dataleverandører og juridiske instanser, som har bidraget til dette initiativ.

Husk, at Vejledningsfunktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske og at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på tlf. 2494 7969

Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969