Nye webinarer i Vejledningsfunktionen


Vejledningsfunktionen inviterer til en række onlinesessioner om forskellige typer forskningsprojekter og data, og om de krav og processer man som forsker kan møde i hvert scenarie. Sessionerne vil bestå af en kort introduktion til Vejledningsfunktionen, et oplæg om dagens emne og en spørgerunde, hvor du har mulighed for at stille generelle spørgsmål om emnet til Vejledningsfunktionens medarbejdere.

Sessionerne er sat til at vare 30 minutter, og henvender sig til forskere og andre interesserede, der skal arbejde med nye typer data eller forskningsprojekter. Sessionerne kommer til at omhandle registerdata, data fra patientjournaler, data fra kliniske kvalitetsdatabaser, materiale fra biobanker og kliniske forsøg. Sessionerne bliver afholdt på både dansk og engelsk med start 4. oktober.

Datoer og tilmeldingslink til danske sessioner
Datoer og tilmeldingslink til engelske sessioner 

Vejledningsfunktionen tilbyder overordnet vejledning til de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata. Funktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske. Vejledningsfunktionen er en del af Én Indgang til Sundhedsdata, der er Sundhedsministeriets og Danske Regioners nye sundhedsdataservice.