Videoer af webinarer på Vejledningsfunktionens hjemmeside

Vejledningsfunktionen tilbyder first-level vejledning om de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata.
Som en del af vores services har vi i løbet af foråret 2023 afholdt webinarer omkring forskellige datakilder og krav og processer man som forsker kan møde, når man ansøger forskellige typer data.

Webinar emnerne er:

  • Biobanker
  • Kliniske forsøg
  • Kliniske kvalitetsdatabaser
  • Registerdata
  • Patientjournaldata

Webinarerne har modtaget rigtig god feed back og der var bl.a. stor efterspørgsel på optagelser af oplægget, så det kunne være tilgængeligt for flere, som ikke havde mulighed for at deltage på webinaret.
Vejledningsfunktionen har derfor lavet videoer af webinarerne, hvor du kan se alle vores præsentationer og høre vores oplæg. Du kan finde videoerne her på vores hjemmeside: Videoer af webinarer | Vejledningsfunktionen

Webinaret om kliniske kvalitetsdatabaser er det første til at blive lanceret, og hjemmesiden vil løbende blive opdateret med de andre webinarer efterhånden som de bliver kvalitetssikret.

Vi håber, at dette initiativ kan bidrage med viden, som kan forenkle adgangen til sundhedsdata.

Husk, at Vejledningsfunktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske og at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på tlf. 2494 7969

Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969