Videoer på Vejledningsfunktionens hjemmeside – Nu på engelsk

 

Vejledningsfunktionen har i løbet af 2023 afholdt webinarer omkring forskellige datakilder og krav og processer man som forsker kan møde, når man ansøger forskellige typer data.
Grundet stor efterspørgsel har vi inden sommerferien lavet videoer af vores webinarer, og alle er nu lanceret på Vejledningsfunktionens hjemmeside.

Videoerne omhandler følgende emner:

  • Kliniske kvalitetsdatabaser
  • Kliniske forsøg
  • Patientjournaldata
  • Registerdata
  • Biobanker

Vejledningsfunktionen har også en del udenlandske brugere og forespørgsler, og derfor er vi nu i fuld gang med at lave webinar videoerne på engelsk.
Den første video på engelsk ligger allerede klar på hjemmesiden og omhandler patientjournaldata. I videoen fortæller vi blandt andet om hvad patientjournaldata er og hvor de kan lokaliseres, samt hvilke krav og processer det kræver for at få adgang til patientjournaldata.
De resterende videoer vil udkomme på engelsk i løbet af efteråret 2023.

Den engelske video kan tilgås via vores hjemmeside her: Videos of webinars | Vejledningsfunktionen og alle de danske versioner kan findes her: Videoer af webinarer | Vejledningsfunktionen.

Vi håber, at dette initiativ kan bidrage med viden, som kan forenkle adgangen til sundhedsdata.

Husk, at Vejledningsfunktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske og at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på tlf. 2494 7969